TROSBASERET GENOPBYGNING AF ÆGTESKABET EFTER SEKSUELT SVIGT

Navigere i et ægteskab, når

tilliden er brudt

Genopbygning efter seksuelt svigt

handler ikke bare om at "komme videre"

Et seksuelt svigt ændrer ægteskabets grundvilkår. Svigt udfordrer ikke kun det relationelle bånd, men ryster oplevelsen af tryghed, troværdighed og tillid. Den svigtede oplever ofte et pres for at tilgive og “komme videre” midt i et følelsesmæssigt kaos, mens den utro part præges af skam og ofte håber at vende tilbage til det, der var.

Under sådanne omstændigheder bliver at “komme videre” let en måde at overse problemets alvor på. For den relationelle tryghed, man før tog for givet, kan hverken bæres af vilje eller gode intentioner, og tid i sig selv læger intet.

Derfor handler arbejdet efter svigt ikke først og fremmest om forsoning, men om at forstå, hvad der er blevet brudt, og hvad der skal være på plads, før tillid kan genopstå.

PSYKOLOGIEN BAG SEKSUELT SVIGT

Hvad genopbygning forudsætter

Mennesket er skabt af Gud til tryg tilknytning i nære relationer. I et ægteskab bliver dette grundlæggende behov det bærende fundament. Når ægteskabet udsættes for seksuelt svigt, brydes ikke blot en aftale, men den grundlæggende oplevelse af, at relationen er et sikkert sted at være.

Derfor forudsætter genopbygning mere end ophør af den seksuelle adfærd.

Den, der har svigtet, er ofte stærkt drevet af skam og frygt for at miste og håber at bevise, at det ikke vil ske igen. Det er forståeligt. Men for den svigtede betyder oplevelsen ofte tab af orientering og indre alarmberedskab. Det skabes ikke af følelsesmæssig overdrivelse, men af, at den tilknytning, der burde have været en tryg havn, er endt i en flodbølge.

Tillid genopstår ikke automatisk, fordi adfærden ændres. Den kræver ansvar, gennemsigtighed og bevidst arbejde med de relationelle brud, som svigtet har skabt.

Sådan arbejder jeg med genopbygning

Mit arbejde med genopbygning af tryghed og tillid efter seksuelt svigt tager udgangspunkt i, at forsoning ikke kan betyde at vende tilbage til det, der var – og at tryghed nogle gange kan betyde, at genforening ikke finder sted. Arbejdet handler ikke om at genskabe normalitet, men om at skabe den rette grobund for tryghed, således at et “nyt normalt” kan blive bæredygtigt.

Dette forudsætter troværdighed før tillid og

tryghed før forsoning

Derfor har processen hos mig fokus på den svigtedes behov for tryghed og den utros ansvar for det skete. Reel genopbygning af tillid kræver, at tempoet ikke styres af ønsket om ro, men af bevidstheden om, at det forudsætter arbejde med gennemsigtighed, grænser, empati, og hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt efter svigt.

Mit arbejde er traumeinformeret og forankret i den kristne tro. Forsoning forceres ikke, og troen bruges ikke til at lukke smerte ned, men som en ramme for sandhed, nåde og ansvar.

Målet er ikke nødvendigvis givet på forhånd, men I får hjælp til at navigere ærligt i det, der er blevet brudt, så de valg, der træffes undervejs, sker på et trygt og ansvarligt grundlag.

HJÆLP TIL JER BEGGE

Et trygt rum for jer

Klippefast tilbyder samtaler til kristne par, der står i konsekvenserne af seksuelt svigt, herunder pornoafhængighed og utroskab. Begge parter vil blive behandlet med respekt og forståelse i et fortroligt rum, som ikke bruger udskamning eller moralsk pres, men ærligt udforsker det, der er sket, og hvordan det påvirker jer hver især og relationen som helhed.

Samtalerne følger ikke et fast forløb, men tager udgangspunkt i, hvor I befinder jer, og hvad I ønsker for jeres ægteskab. Det kan indebære at lære at være tilstede i svære følelser sammen, opøve empati eller finde hensigtsmæssige måder at kommunikere på efter svigtet, så I bruger konflikten til at skabe tryghed i stedet for afstand.

I kan booke én samtale ad gangen og tage processen i det tempo, der giver mening for jer. Samtalerne er ikke klassisk parterapi, men trosbaseret, professionel støtte til at stå i – og tage stilling til – et ægteskab, hvor tilliden er brudt.

hej ven

Genopbygning efter seksuelt svigt stiller særlige krav til den ramme, arbejdet foregår i. Mange par har allerede erfaret, hvordan velmente råd eller åndeligt pres gør mere skade end gavn – særligt når tro og ægteskab er tæt forbundet.

Jeg er trænet i arbejdet med svigttraume og seksuel afhængighed og har blandt andet gennemført BTRL-træning (Betrayal Trauma Religious Leader) hos APSATS samt certificeringerne PSAP og PMAP hos IITAP. Det betyder, at I begge kan føle jer trygge i, at I bliver set og hørt.

Desuden er arbejdet forankret i et kristent menneskesyn, hvor sandhed og nåde går hånd i hånd. Her er plads til usikkerhed, uenighed, ambivalens og til, at I ofte vil befinde jer forskellige steder i processen. Her er plads til tilgivelse – og der er plads til, at tilgivelse ikke nødvendigvis kan finde sted lige nu. For der skal nemlig være plads til jer begge.

Anita Kragelund Thimm

FAQ

Hyppige Spørgsmål

Svigt efterlader ofte svære følelser og en bunke spørgsmål. Mange oplever, at spørgsmålene melder sig løbende, både med det samme og i kølvandet længe efter. Her finder I svar på nogle af dem.

Hvordan påvirker et seksuelt svigt ægteskabet?

Seksuelt svigt påvirker ægteskabet på et grundlæggende plan, fordi det ikke kun er et brud på en implicit gensidig aftale, men udgør en ny fundamental usikkerhed i det, der burde have været den mest trygge tilknytning. Det forandrer hele relationens tryghedsgrundlag – for hvad kan man nu stole på?

For de fleste bliver kommunikation vanskeligere, nærhed kan føles risikabel, og forskellen i tempo og behov mellem parterne bliver tydelig. Den ene kan længes efter ro og genopretning, mens den anden kæmper med ufrivillig utryghed og mistillid.

Derfor er seksuelt svigt ikke blot en hændelse, man skal lægge bag sig, men en relationel krise, som kræver ansvar og bevidst arbejde.

Anser Klippefast pornografi for at være utroskab?

Hos Klippefast forstås pornoafhængighed som utroskab, fordi det bryder den eksklusive seksuelle og følelsesmæssige ramme, som ægteskabet er skabt af Gud til at bygge på. Selvom der ikke er tale om fysisk kontakt med et andet menneske, er forbrug af pornografi et alvorligt brud på denne pagt mellem ægtemand og hustru.

Som resultat heraf er det normalt for den svigtede at føle sig forrådt – for det blev man reelt.

Samtidig er det vigtigt at skelne mellem ansvar og fordømmelse. At kalde pornoafhængighed for utroskab og seksuelt svigt er ikke det samme som at reducere den, der kæmper med afhængighed, til sin adfærd. I arbejdet med genopbygning tages både svigtets alvor og menneskets kompleksitet alvorligt.

Kan man arbejde med genopbygning, selvom tilliden er helt væk?

Helt klart. Faktisk er tillid noget af det, begge parter ofte ønsker genopbygget i processen. Derfor er det som regel endemålet – aldrig udgangspunktet. Derfor er det intet problem, at tilliden er fraværende, når genopbyggelses-processen begynder. Faktisk er det helt normalt.

Ordet “tillid” fordrer altid tanken “tillid til hvad?” For tillid eksisterer ikke i et vakuum. Derfor er det også vigtigt at pointere, at arbejdet med genopbygning af tillid ikke er et spørgsmål om at skabe en følelse, men om at forme det grundlag, der skal til for, at tillid igen bliver det naturlige. Og det vil altid handle om troværdighed – demonstreret over tid – ikke mindst inden for det område, hvorpå tilliden er brudt.

Af den grund vil processen for nogle føre til ny (og stærkere) tillid, og for andre vil den føre til klarhed om relationens grænser. Begge udfald forudsætter et rum, hvor tillid ikke kræves på forhånd, men kan få lov at være noget, der måske opstår – eller måske ikke.

Hvem har ansvaret for genopbygningen efter svigt?

Ansvaret for det seksuelle svigt ligger entydigt hos den, der har svigtet. Det ansvar kan ikke overføres til relationen som helhed, uanset hvordan ægteskabet så ud før det seksuelle svigt. Genopbygning af ægteskabet kan derfor aldrig begynde med krav til den svigtede om at genoprette tillid.

Samtidig er genopbygning af et ægteskab en proces, der – hvis den skal finde sted – involverer begge parter. Den, der har svigtet, bærer ansvaret for at arbejde med gennemsigtighed, forandring og troværdighed. Den svigtede bærer ansvaret for at arbejde sig igennem de ufrivillige traume-faser, herunder den sorgproces, der skal til for at hele sårene. Disse ansvar er ikke lige, men de er forskellige, og genopbygningen er nødt til at involvere begge.

Det er netop, når disse ansvar holdes klart adskilt og tages alvorligt af begge parter, at genopbygning overhovedet bliver mulig. Når det udjævnes, risikerer processen at skabe mere utryghed frem for heling.

Hvordan genopbygges tillid uden overvågning?

Efter seksuelt svigt er behovet for at holde øje en naturlig reaktion. Når den relation, der burde have været den mest trygge, pludselig bliver forbundet med fare, reagerer hjernen, som den er skabt til: ved at være på vagt. Overvågning af den andens adfærd efter et svigt er derfor ikke udtryk for trang til at styre den anden, men for et nervesystem, der er blevet foruroliget.

Samtidig kan overvågning ikke i sig selv skabe tillid og tryghed. Den kan give midlertidig ro, fordi det kan føles som om, overvågningen fastholder den, der har svigtet, i fornyet troskab. Men sand tillid kan kun vokse ud af et grundlag, der over tid viser sig at være troværdigt.

Derfor forudsætter genopbygning, at forandring faktisk kan ses. Den svigtede har brug for at kunne iagttage, at forandring sker, som gradvist etablerer et nyt pålideligt fundament. I den situation vil en form for opmærksomhed og endda kontrol derfor være nødvendig – ikke for at ændre på den anden, men for at kunne danne grundlag for vurdering af den andens troværdighed. For tillid vokser ikke ud af ord og løfter.

Sand tillid er ikke blind, men informeret – og netop derfor kan gennemsigtighed og mulighed for kontrol fortsat være nødvendig, når utryghed opstår. Ikke forstået som forsøg på at tvinge den, der har svigtet, til at handle på en bestemt måde, men som værn om ens egen ret til at være informeret om den andens troskab (eller manglende samme).

Konstant overvågning er ikke sundt – men fravær af muligheden for kontrol er uansvarligt.

Hvad hvis vi ønsker genopbygning i forskelligt tempo?

Det er helt normalt, at par ønsker genopbygning i forskelligt tempo efter seksuelt svigt. Svigt rammer ikke to mennesker ens. Den ene kan længes efter ro, stabilitet og fremdrift, mens den anden stadig befinder sig i chok, sorg og indre alarmberedskab – og måske ikke engang føler sig sikker på ønsket om forsoning.

Forskelligt tempo er derfor ikke et tegn på manglende vilje eller engagement. Det er et udtryk for, at svigtet har haft forskellige konsekvenser, og at nervesystemer og behov reagerer forskelligt. Genopbygning kan ikke lykkes, hvis tempoet styres af den ene parts behov for hurtig lettelse.

I arbejdet med genopbygning er det afgørende, at tempoet tager højde for den svigtede parts behov for tryghed, og at det tager lang tid, når man ikke længere ved, hvad man kan stole på. Tilsvarende vil det som regel tage lang tid for den, der har svigtet, at opbygge en seksualitet, der ikke bare er holdt op med den utro seksuelle adfærd, men som er præget af sundhed og integritet.

Intet af dette betyder, at processen går i stå, men at den får mulighed for at blive bæredygtig.

Hvordan integreres tro uden at presse forsoning eller tilgivelse?

Efter seksuelt svigt får den kristne tro for mange en mere sårbar plads. For nogle bliver Gud et kærkomment anker midt i stormen, mens troen for andre kan blive forbundet med skam, forvirring eller krav om at “komme videre” hurtigere, end ens følelsesliv og nervesystem kan være med på.

Klippefast bruger ikke den bibelske tro som redskab til at forcere forsoning eller tilgivelse. Disse begreber mister deres egentlige betydning, hvis de bruges som krav og ikke noget, hjertet selv bærer frem.

Tro og kristendom integreres derfor som det åndelige rum, hvor henholdsvis sorg og skam bæres frem for Gud – ikke i forsøg på at eliminere svære følelser, men for at respektere deres virkelighed og give plads til den nødvendige følelsesmæssige proces. Der gives plads til både tvivl, vrede, stilhed og bøn.

Gud fremstilles ikke som én, der haster processen frem, men som den, der er guddommeligt nærværende midt i det, der gør ondt og er svært at holde ud.

Er man forpligtet til sex efter seksuelt svigt?

Nej. Ingen er forpligtet til sex efter seksuelt svigt. Seksuel intimitet, som Gud har skabt det til at være, forudsætter frivillighed, respekt, tryghed og gensidig lyst – og efter svigt er netop disse ofte blevet alvorligt ramt. At presse sig selv til sex i forsøget på at genoprette normalitet eller bevare relationen kan i stedet forstærke utryghed og dermed decideret skade helingsprocessen.

I et ægteskab er sex et udtryk for nærhed. Efter seksuelt svigt er netop nærheden ofte blevet utryg og ambivalent for den svigtede. Nervesystemet vil jævnligt reagere med alarmberedskab, selv når ønsket om heling af nærheden er til stede. Det er ikke et tegn på kulde eller manglende vilje, men en naturlig kropslig reaktion på, at den seksuelle og følelsesmæssige sikkerhed er blevet rystet.

For den, der har eller har haft en seksuel afhængighed, kan det være svært at høre, men det er vigtigt at sige klart: En aktiv eller ubehandlet seksuel afhængighed betyder, at man ikke er et seksuelt trygt menneske at være sammen med. Det handler ikke om intentioner, men om hvorvidt partneren kan være sikker på, at seksualitet ikke igen bliver forbundet med objektificering eller utroskab.

Genopbygning af ægte seksuel intimitet tager derfor tid og må ske i et tempo, hvor begge parter respekterer både sig selv og sin partner. Seksualitet kan først blive en kilde til nærhed igen, når der er etableret tilstrækkelig tryghed, ansvar og troværdighed. At sige nej til sex i en periode kan være en nødvendig del af at tage både sig selv, svigtet og relationen alvorligt.

Find svar på flere spørgsmål på FAQ-siden. Du er også velkommen til at kontakte mig.

Ræk ud

Hvis I står i et ægteskab præget af seksuelt svigt og har brug for støtte til at navigere i det, er I velkomne til at tage kontakt eller booke tid til en online samtale.