KRISTEN TERAPEUTISK HJÆLP
VED PORNOAFHÆNGIGHED & SEKSUELT SVIGT

Fra Fastlåst til

Klippefast

STØTTE OG RETNING MIDT I

Porno-afhængighed & Svigt

Seksuel afhængighed og dens konsekvenser påvirker os dybt. I mennesket sætter det spor i form af forvirring og oplevet utilstrækkelighed, og i relationen skaber det utryghed.

Klippefast tilbyder professionel og trosbaseret hjælp inden for følgende områder:

Frihed fra pornoafhængighed

Individuel hjælp til dig, der kæmper med seksuel afhængighed og ønsker at opbygge seksuel integritet

Genopbygning af ægteskabet

Hjælp til par, der ønsker at genopbygge tillid og troværdighed efter pornoafhængighed

Støtte til den svigtede partner

Hjælp til dig, der er ramt af svigt og ønsker at arbejde dig igennem forvirringen, smerten og utrygheden

SÅDAN ARBEJDER JEG

En ærlig ramme for forandring

Arbejdet hos Klippefast tager udgangspunkt i et kristent livssyn. Det betyder, at mennesket forstås som mere end adfærd – med både ansvar, værdighed og et behov for mening.

Samtaler, undervisning og øvelser har derfor ikke kun fokus på ydre adfærd, men tager hul på det følelsesmæssige, der ligger under overfladen.

Der arbejdes bevidst med henblik på stabilitet, tryghed og langsigtet forandring, ikke hurtige løsninger. For både mennesket og relationen skal kunne følge med.

KLIPPEFAST TILBYDER

Forvandling i kursusform

Klippefast tilbyder strukturerede online forløb via Standing Strong Academy – Klippefasts platform for forvandlende rejser i kursusform.

I efteråret 2026 udgives Standing Strong Hero Program – et kursusforløb for kristne, der ønsker varig frihed fra pornoafhængighed og et liv med seksuel integritet.

På samme tid udgives Trust Builders Table – et online medlemskab for kristne mænd, der ønsker at genopbygge tryghed og tillid i deres ægteskab efter seksuelt svigt.

Klippefasts internationale hjemmeside på engelsk: Standing Strong Project.com

HVEM DET ER FOR

Dette er for dig, hvis

du ønsker hjælp, som er forankret i et kristent livssyn

du ønsker hjælp, der rækker dybere end adfærd og symptomer

du søger en tryg ramme, hvor både ansvar og nåde har en plads

du længes efter mere styrke, integritet, tryghed og stabilitet

GRATIS BEGYNDER-GUIDE !

Bryd Lænkerne: De Første 5 Skridt i Kampen mod Pornoafhængighed

Denne gratis guide viser dig de første skridt, du har brug for at tage på din vej henimod frihed fra pornografi.

Vil du vide, hvordan man opnår frihed?

Hvad du kan forvente

Et trygt rum

Hvor det svære kan siges uden pres eller fordømmelse.

Tydelighed og ansvar

Arbejdet bygger på ærlighed og respekt for både egne og andres grænser.

Plads til proces

Varig forandring tager tid – så der skal være plads til at tage ét skridt ad gangen.

Plads til tro og tvivl

Hos Klippefast tror vi på Bibelen – men der er plads til at tale om forståelsen af den.

Om Klippefast

hej ven

Mit navn er Anita. 

Jeg arbejder med kristne, der er ramt af seksuel afhængighed, svigt og de ofte medfølgende ægteskabelige kriser – ikke mindst med det, der ofte sker under overfladen.

Mit arbejde er forankret i et kristent livssyn og i faglig træning inden for afhængighed og partnertraume. Klippefast er skabt som et trygt sted at arbejde ærligt og langsigtet med forandring inden for disse områder.

redarrow

Om Anita og Klippefast

Klienters udtalelser

FAQ

Hyppige Spørgsmål

Klippefast er et kristent funderet univers for mennesker, der står midt i den svære livskrise, der følger af seksuel afhængighed.

Jeg hjælper mennesker, der kæmper med pornoafhængighed, lever med svigttraume eller ønsker at genopbygge et ægteskab efter tillidsbrud. Mit arbejde kombinerer tro, psykologisk indsigt og praktiske redskaber, der støtter reel og varig forandring.

Klippefast er for kristne, der kæmper med pornoafhængighed, lever med svigttraume eller står i et ægteskab præget af tillidsbrud. Det er for dig, der ønsker reel forandring og er villig til at indtræde i en proces, hvor det åndelige liv, de følelsesmæssige reaktioner og relationerne alle tages alvorligt.

Klippefast er ikke for dig, der udelukkende ønsker adfærdsændring uden reel forvandling.

Klippefast er hverken klassisk terapi eller traditionel coaching. Det er et kristent funderet arbejde, der hjælper mennesker gennem længerevarende forandringsprocesser via online forløb, der inkluderer undervisning og øvelser. Fokus er ikke symptombehandling, men helhedsorienteret forandring, der involverer både det legemlige, det følelsesmæssige og det åndelige liv.

Arbejdet tager udgangspunkt i et kristent menneskesyn og i tilliden til, at Gud engagerer sig personligt i det enkelte menneske og er aktiv i helingsprocesserne. Det betyder, at Bibelen og den enkeltes  åndelige liv integreres i refleksioner, undervisning og proces – uden at erstatte psykologisk indsigt eller ansvarligt arbejde med følelser og relationer.

Klippefast tager tydeligt afstand fra materiale og tilgange, der bortforklarer svigt, ansvar eller smerte. Arbejdet er ikke rettet mod at beskytte adfærd, forklare den væk eller presse hurtig tilgivelse igennem. Tværtimod er ansvar, sandhed og respekt for den svigtedes oplevelse helt centrale elementer.

Alt materiale er udviklet med bevidsthed om magtbalancer, sårbarhed og risikoen for åndelig eller følelsesmæssig skade.

Ja og nej. Du skal være villig til, at der skal ske noget, men du behøver ikke at vide, hvordan forvandling ser ud, eller hvordan du opnår den. Klarhed over dette opstår næsten altid undervejs – ikke før.

Klippefast er for mennesker, der er parate til at tage skridt mod forandring, selvom de måske endnu ikke har overblik over, hvad skridtene indebærer – eller selvom man ved, at det bliver svært.

Jeg arbejder både med den enkelte og med par, alt efter behov og ønsker.

I nogle situationer arbejder jeg med både personen med pornoafhængighed, den svigtede partner og med dem begge som ægtepar.

I nogle tilfælde er individuelt arbejde nødvendigt først, før fælles processer kan foregå på en ansvarlig måde – det gælder særligt, når der er tale om en seksuel afhængighed, der stadigvæk er aktiv.

Og, i en del tilfælde opsøges jeg af personen med en afhængighed, uden at dette arbejde involverer en partner.

Se flere spørgsmål og svar under FAQ.

DET NÆSTE SKRIDT

Hvad længes du efter lige nu?

Nogle står i en akut krise. Andre mærker mere stille, at noget er nødt til at ændre sig.
Vælg den indgang, der matcher dit behov.

Frihed og styrke

For dig, der ønsker frihed fra seksuel afhængighed og længes efter at leve mere ærligt, sammenhængende og med indre styrke.

Nærhed og tillid

For jer, der ønsker at arbejde med konsekvenserne af svigt og afhængighed og genopbygge relationen på et mere trygt og bæredygtigt fundament.

Klarhed og tryghed

For dig, der er blevet svigtet og har brug for støtte til at finde fodfæste, overblik og en vej videre, der også tager dig alvorligt.