ARTIKLER
De 4 tilknytningsstile
Klippefast hjælper ægtepar med at finde tilbage til tryghed, håb og heling efter store svigt som utroskab eller kamp med seksuel afhængighed. En vigtig nøgle til at forstå både sig selv og sin ægtefælle er at kende til de såkaldte tilknytningsstile.
Hvad er tilknytningsteorien?
Tilknytningsteorien blev oprindeligt udviklet af den britiske psykolog John Bowlby og senere videreudviklet af Mary Ainsworth. Grundtanken er, at vi mennesker har et dybt behov for tryg følelsesmæssig kontakt – først med vores omsorgspersoner som børn, og senere i livet med ægtefælle og nære relationer.
De oplevelser, vi havde i vores tidlige relationer, danner et slags “indre kort” over, hvordan vi forventer, at relationer fungerer. Dette kort påvirker, hvordan vi reagerer i konflikter, håndterer følelsesmæssig afstand og viser kærlighed.
I ægteskabet bliver disse mønstre ofte meget tydelige, især under stress, konflikter eller svigt.
Vigtigt: At forstå sin tilknytningsstil er ikke en “etiket”, der låser én fast i en bestemt selvforståelse eller adfærd. Det er en nøgle, der kan åbne for dybere forståelse for, hvorfor man agerer og reagerer, som man gør, og dermed for den forandring som skal til for at skabe grundlag for personlig og relationel heling.
De fire tilknytningsstile
De 4 tilknytningsstile er: Tryg tilknytning (de tre resterende er såkaldte ”utrygge” tilknytningsstile:), Undvigende tilknytning, Ængstelig tilknytning og Desorganiseret tilknytning.
1. Tryg tilknytning
Tryg tilknytningsstil er karakteriseret af tryghed omkring følelsesmæssig nærhed og intimitet. En tryg tilknyttet person oplever en sund balance mellem nærhed og selvstændighed: Denne kan både være sårbar overfor sin ægtefælle uden frygt for at blive afvist, og man evner at veksle mellem tid med ægtefællen og alene-tid uden frygt for at blive forladt.
En tryg tilknytningsperson kan både bede om hjælp og modtage den og kan engagere sig følelsesmæssigt helhjertet uden at føle sig “fanget” eller overvældet.
Kendetegn
Føler sig tryg ved at være følelsesmæssigt tæt på andre
Har tillid til partnerens kærlighed
Kan håndtere konflikter uden at miste håbet for forholdet
Kan både give og modtage støtte
2. Undvigende tilknytning
Den undvigende tilknytningsstil er karakteriseret af høj grad af oplevet selvstændighed og selvtilstrækkelighed. En undvigende stil opstår ofte, når man som barn lærte, at følelser ikke blev mødt eller anerkendt. For at beskytte sig selv lærer man at være uafhængig – måske endda at lukke ned for følelsesmæssig kontakt.
Den undvigende oplever derfor at have et lavt behov for følelsesmæssig nærhed og vil ofte føle ubehag ved tanken om at beskæftige sig med følelseslivet. Han/hun vil helst ikke være afhængig af nogen og beder helst ikke om hjælp fra andre. I et parforhold vil en undvigende tilknytningsperson have let ved at føle sig overvældet eller “fanget”.
Kendetegn
- Har ofte svært ved at identificere sine følelser og følelsesmæssige behov
- Har svært ved at udtrykke sårbarhed
- Trækker sig i konflikter eller under pres
- Kan virke følelsesmæssigt “fjern”
I et parforhold vil man af og til opleves ligeglad og måske endda følelsesmæssigt overfladisk for sin partner, som derfor kan føle sig uelsket og afvist – og man kan selv jævnligt komme til at føle sig låst eller fanget. Opdagelsen af og arbejdet med denne tilknytningsstil vil resultere i større tryghed i, at man kan håndtere og tale om følelser uden frygt for at blive overvældet eller hånet, og for parforholdet vil det skabe langt bedre grundlag for den nærhed, som er altafgørende for den livslange kærlighed.
Om Undvigende tilknytning
3. Ængstelig tilknytning
En ængstelig stil opstår ofte, når kærlighed og omsorg som barn var ustabil – nogle gange nærværende, andre gange fraværende. Dette skaber en indre frygt for at blive forladt eller for at miste nærheden i relationerne.
Den ængstelige tilknytningsstil er derfor karakteriseret af høj grad af bekymring omkring sine relationer, stort følelsesmæssigt engagement og et samtidigt lavt selvværd. Man har behov for hyppig bekræftelse, og man føler sig tit mindre god og dygtig, end man anser andre for at være. Man har svært ved at være alene uden at føle sig ensom, så man nyder sjældent egne projekter og alene-tid, og man kan have svært ved at bevare selvkontrollen, når man føler sig afvist i sine nære relationer.
Kendetegn
Bekymrer sig meget om partnerens kærlighed og engagement
Kan blive meget opsøgende eller krævende i relationen
Frygter afvisning og tolker let afstand som manglende kærlighed
Har svært ved at være alene uden angst
I et parforhold vil dette mønster være medvirkende til, at den ængstelige tilknytningsperson presser sin ægtefælle så meget, at man kan skubbe ham/hende længere på afstand og dermed skaber den modsatte effekt af det, som er ønsket. Opdagelsen af og arbejdet med den ængstelige tilknytningsstil vil skabe større tryghed for den ængstelige i at være sig selv – både for sig selv og i parforholdet – og dermed også mere ro og følelsesmæssig stabilitet i hverdagen.
Om Ængstelig tilknytningsstil
4. Desorganiseret tilknytning
Udviklingen af en desorganiseret tilknytningsstil sker ofte som følge af, at den følelsesmæssige tryghed i barndomshjemmet var særligt omskiftelig, og der har været en vis grad af dysfunktionalitet.
En desorganiseret stil er ofte præget af både ængstelige og undvigende træk: man længes efter nærhed, men frygter den samtidig. Dette mønster kan opstå, hvis relationer tidligere har været både kilde til kærlighed og til smerte.
Kendetegn
Skifter mellem at opsøge og undgå nærhed
Har svært ved at stole på både sig selv og andre
Kan reagere stærkt følelsesmæssigt i konflikter
Føler sig ofte fanget mellem behovet for kærlighed og frygten for at blive såret
I et parforhold kan denne tilknytningsstil være anledning til stor forvirring og oplevelsen af følelsesmæssigt kaos på grund af de blandede signaler, partneren får fra person med den desorganiserede tilknytningsstil. Forholdet kommer næsten altid til at mangle stabilitet. Opdagelsen af og arbejdet med denne tilknytningsstil vil skabe et langt mere roligt og balanceret ægteskab og tydeligere kommunikation.